Lær mere om de røgfrie alternativer til cigaretter

Du ved måske allerede, at det at ryge cigaretter er en af de mest skadelige måder at indtage nikotin på. Når en ryger sætter ild til en cigaret, brænder den ved mere end 600 grader. Det gør, at den bliver brandvarm. Det gør også, at cigaretten producerer røg, som indeholder skadelige kemikalier. Det er ikke kun rygeren, det går ud over, men også folk i nærheden bliver udsat for passiv rygning.

Det gode ved røgfrie alternativer er, at der ikke sker denne skadelige forbrænding. De er ikke risikofrie, men langt bedre alternativer til cigaretter.

OPVARMET TOBAK

“Heat-not-burn”, eller opvarmet tobak, er et alternativ, hvor specielle tobakspinde opvarmes ved hjælp af en elektronisk enhed. Tobakken opvarmes tilstrækkeligt til, at der frigøres nikotin og tobakssmag, men ikke så meget, at tobakken brænder. Da der således ikke er nogen forbrænding, udvikles der ingen røg, men i stedet en nikotinholdig damp, som inhaleres. Nikotinen absorberes gennem lungerne på samme måde, som når man ryger cigaretter. Opvarmet tobak smager som tobak, men kan også tilsættes smag af for eksempel mentol eller pebermynte.

Ingen forbrænding af tobakken
Tobakken opvarmes
Opvarmingen sker med en elektronisk enhed

E-CIGARETTER

E-cigaretter varmer en såkaldt e-væske bestående af vegetabilsk glycerin og propylenglycol. Selve e-cigaretten indeholder et batteri og teknologi til opvarmning af e-væsken. E-væsken kan indeholde nikotin i forskellige styrker, men der er også e-væsker uden nikotin. Når e-væsken opvarmes, dannes der en damp, som inhaleres. Ofte tilsættes væsken smagsstoffer, hvor de mest almindelige er tobak, pebermynte, mentol og frugt.

E-cigaretterne kan have forskelligt udseende og forskellige tekniske løsninger, som omdanner e-væsken til damp. Der findes to typer e-cigaretter. I den ene påfylder man selv e-væske i en beholder, hvorimod man til den anden køber beholdere, der er fyldt op i forvejen og som passer til en bestemt type e-cigaret. Der er mange forskellige typer e-væske, og det er vigtigt, at man køber dem fra leverandører, der har ordentlig kvalitetskontrol, så man reducerer risikoen ved brug.

NIKOTINPOSER

Nikotinposer er en kategori, hvor nikotinen er bundet til et bindemiddel og placeret i en lille pose. Nikotinposerne ligner tyggetobak, men indeholder ikke tobak. Forbrænding er ikke nødvendigt for at frigive nikotin. Nikotinen frigives af spyt fra munden og absorberes gennem mundslimhinden. Der tilsættes ofte forskellige smagsstoffer til nikotinposerne, da nikotinen og bindemidlet i sig selv ikke smager af noget. De mest almindelige smagsstoffer er tobak, mentol, pebermynte og frugt.

TYGGETOBAK

Tyggetobak er små poser, der indeholder tobak og nikotin. Nikotinen frigives af spyt fra munden og absorberes gennem mundslimhinden. Forbrænding er ikke nødvendig. Tyggetobak ligner snus, men adskiller sig fra snus ved at tobakken behandles og skæres mere groft, hvilket betyder, at den kan tygges. Salg af snus er forbudt i Danmark. Tyggetobak smager som tobak, men kan tilsættes smag af for eksempel mentol eller pebermynte.